S T A T U S R A P P O R T - december 2007:
S-K-S Center Nørager
Vores projekt er gået ind i den mere svære fase – fra at være en idé, der skulle rodfæste sig i området og byen, samtaler og problemløsninger i og omkring byen med forskellige beboergrupper, som nu syntes at være på rette spor – er projektet blevet mere „virkeligt“ – hvis man kan udtrykke det sådan.
Det er kommet til mere realitetsbetonede forhandlinger, idet vi har været i „audiens“ hos Udviklingsudvalget for Norddjurs Kommune den 10. december 2007.
Vi fortalte om projektet – forelagde vores ideer – viste målsætninger – organisationsideer – indkaldelse til borgermøde m.v.
Det problem, der nu står på dagsordenen – eller et af problemerne – er at få en placering, idet den første placering omkring vores nuværende klubhus, nok ikke kan realiseres. Ejeren af jorden er ikke rigtig villig til at sælge af sin jord – og det har han sagt – og det er jo en ærlig udmelding.
Vi har så skrevet til Jørgen Møller, DGI, om vi kunne få et møde – og det kan vi så den 16. december, hvor Jørgen vil gå en tur med os rundt og se på, hvor vi så evt. Kunne placere byggeriet. Vi har nu to muligheder – bagved eksisterende fodboldbane eller på den anden side af vejen. Prioriteten er nok, at holde os så tæt på klubhuset og eksisterende faciliteter som muligt – men det er ikke et must.
Her skal vi jo medtænke, at det jo ikke kune er for sporten – men for hele byen – inklusive Beboerhus – Børnehave – Sognelokaler – Ehverv m.m.
En af de ting, vi gik lidt udenom ved Udviklingsudvalgs mødet, var flytningen af vores Børnehave – her blev vi efterfølgende enige om, at vi skulle have meldt helt klart ud, at det var et punkt, vi skulle have løst – taget Norddjurs Kommune i ed om.
På mødet blev vi dog informeret om,at Norddjurs Kommune er igang med at omlægge strukturen for hele Børne & Ungdomsområdet. Her blev vi henvist til Finn Byrialsen, som sidder i Glesborg og forsøger at løse dette problem. Så han bliver jo nok den næste, vi skal have møde med. For omlægninger betyder jo nok på kommunal sprog – nedskæringer og indskrænkninger af pladser – altså centralisering.
Vi står også overfor at få lavet en økonomisk plan / strategi, som vi kan køre efter. Dette er vigtigt, især i forhold til de fonde vi skal søge penge, men også overfor borgere, kommunen, samt de eventuelle samarbejdspartnere, vi kommer i kontakt med.
Omkring økonomi, så har vi søgt de fonde vi kunne inden den 1. november og Udviklingsudvalget gav da også til kende, at vi kunne kontakte LAG – og det lød til, at det ikke var helt umuligt at få nogle midler herfra. Udviklingsdirektøren var en af deltagerne i det møde vi havde med LAG-udvalget, da de var på introduktions tur på Djursland i november måned – og vores kontakt person her er Kirsten Just. I den forbindelse har vi også haft en snak med Fritdsrådgiveren fra Syddjurs kommune, som var meget begejstret for Nørager projektet – hun henvendte sig på Hadsten Højskole – og gav udtryk for, at vi var på vej i den rigtige retning – men lagde heller ikke skjul på, at det var ambitiøs og stort projekt.
Omkring midler, så forventer vi svar fra de ansøgninger vi har inde – som skal dække tegninger på skitseniveau. Vi har dog fået tilsagn fra Nørager Boldklub om en garanti på kr. 100.000, som vi kan trække på. Dette gør jo, at vi ikke er på helt bar bund, og at vi kan få sat noget igang, hvilket hjælper os megert, og tager toppen af det pres, det er at vente på penge fra fonde, og føle, at vi står i stampe – med de penge, har vi handlemuligheder – og det er fantastisk.
Vi afholder også et Borgermøde den 28. januar 2008, kl. 19.30 i Forsamlingshuset i Nørager. Dette vil blive annonceret i Lokalavisen onsdagen før mødet afholdes.
Her vil vi præsentere projektet – bl.a. på en storskærm i et Power Point opbygget program, som er ved at blive finpudset.
Håbet er her, at få vores gruppe udvidet, således, at vi kan sætte flere grupper igang med nogle af de ideer vi har omkring projektet – og på den måde udvide vores gruppe med borgerne som dem der har medindflydelse.
Vi lægger ikke skjul på, og arbejder da også på, at få flere unge mennesker med i processen. Prøver at få kommunikeret ud, at det her er ikke en klub af ældre, der sidder og ser betydningsfulde ud – men et forum, hvor alle har lige indflydelse – og at det er et fremtidens projekt – derfor er de unge så vigtige.
Nørager – Gjesing Sogns meninghedsråd er også løbende blevet informeret – informationsniveauet kunne være højere – men vi har da været på deres dagsorden til et Menighedsrådsmøde – så kontakten er knyttet – dialogen skal så udbygges, og en inddragelse af Menighedsrådet ville være en fin ting for projektet i forhold til det kulturelle indhold.
Tanker er der også om nogle inspirationsbesøg, så vi kan indhente nogle af de erfaringer andre har gjort – også nogle af de fejl, der begås i en sådan projekt fase.
Der er jo meget vi mangler – men vi er selv optimistiske – og har ideer og kræfter til at køre videre. På en sådan tur, ville det jo være meget fint, hvis vi kunne fylde bussen med folk, der ikke har været med før, så de også kunne se, hvad der foregår andre steder og steder, der ligner Nørager, bl.a. med hensyn til indbyggertal, størrelse og sammensætning – og se, at ting kan lade sig gøre.
Det vi nok også skal er, at få lavet noget prioritering bl.a. i forhold til strategi – økonomi – styring – udadvendt virksomhed, og ellers alt der kan give projektet vind i sejlene – herunder også på et tidspunkt en artikel i de lokale blade – en artikel, der nok skal skrives inden mødet den 28. januar. Her skal vi have kommunikeret ud, hvad det er Nørager vil i fremtiden.
Glæde i projektgruppen er der for den opbakning og interesse, der er fra DGI’s repræsentanter her på Norddjurs – de har været meget behjælpelige – interesserede og villige til at komme, når vi har haft brug for det. Hvilket har haft stor betydning for os.
Vi er fortrøstningsfulde, og håber på at 2008 vil bringe os et stykke længere –
Håbet er, at navnene nedenunder kan blive to – måske tredoblet.
Projektgruppen Sundheds-, Kultur- & SportsCenter Nørager
Asger Kjærgaard, Gert Johnsen, Frank Rasmussen, Charlotte Mortensen, Ib Johansen og Claus Lauersen