Til forsiden
  • NOERAGER slide 0 vintergraa lys
  • NOERAGER slide 0 vinter
  • NOERAGER slide 1 folk-på-P-pladse

M o d t a g e t   i n d l æ g :

Ja, hvad er en TILFLYTTER i Nørager?

Set udefra kan Nørager virke som en godt sammentømret landsby med ældgamle indfødte slægter...
   Selv efter 30 år er vi stadig tilflyttere...

Forfatterens navn er kendt af redaktøren

Tilflytter i Nørager

Set udefra kan Nørager virke som en godt sammentømret landsby med ældgamle indfødte slægter, der er så indgiftet i hinanden, at det er komplet umuligt at finde ud af hvilke brødre, der giftede sig med hvilke søstres kusiner, hvis børn siden giftede sig med en anden gren af familien eller naboens granfætter...

Sådan er det jo! Men sandheden er også, at cirka halvdelen af Nøragers beboere er tilflyttere.

Måske er det netop blandingen af tilflyttere og fastboende i generationer, der gør Nørager så speciel?
   For Nørager er verdens bedste landsby! Nørager er verdens navle. Det er derfor vi bor her, både indfødte og tilflyttere! Tag ikke fejl af det!

Nu skal vi måske lige definere ordet: „Tilflytter“.
I København er man tilflytter i et par måneder, siden er og bliver man Københavner. Selv om man flytter væk fra byen.

Jeg er selv en af tilflytterne i Nørager. Jeg har boet lige udenfor og derefter i Nørager – midt på hovedgaden – i alt i over 30 år. Mine børn er født her. Men vi er stadig tilflyttere.
   I Nørager er og bliver man tilflytter fra start til slut. Ikke fordi der er noget i vejen med at være tilflytter. Hvad ville Nørager være uden? Vi vil faktisk gerne have flere af slagsen, både børn, unge og gamle. Og som en af de indfødte sagde for nylig: „Tilflyttere er ikke, hvad de har været“.

Næ, de tider er forbi hvor haven blev dyrket med hest og bare bryster og indkøbene hos købmanden blev foretaget med hestevogn.
   Eller hvor vi marcherede ud over markerne med saxofon og høj sang mens vi øvede os på „Djurslands fredsteater’s“ nyeste gadeteater. Der var i øvrigt et par af de indfødte med, når jeg husker rigtig efter!

Noget af det første, jeg selv foretog mig, da jeg kom hertil var at brænde et par meter tørt løvtræ af i baghaven (med den lokale brandmesters velsignelse) og derefter holde kursus i at gå på gløder. Blev der løftet et øjenbryn hos naboerne? Næ.

Nu er det såmænd heller ikke til at se forskel på os og de indfødte, når man altså ikke lige er inde i slægshistorierne – jeg har forlængst opgivet! Og en del af tilflytterne kommer jo også bare fra Fjellerup, Assentoft eller Stenvad. De fleste af dem er ganske almindelige. Selv om Nørager helt ærligt er kendt for sine originaler – måske især de indfødte af slagsen?

LIDT TIPS TIL DIG, DER VIL FLYTTE HERTIL:
Du vil helt sikkert være velkommen i verdens bedste landsby. Bare gå ind ti l købmanden og sig: „Godaw, jeg er lige flyttet til Nørager!“ og se, hvad der sker. Uden tilflyttere går det ikke. Og vi her i Nørager har meget at byde på, som du aldrig nogensinde finder i en større by:

• Vi har vores egen børnehave. Den er måske lille, men det er bare en fordel, for så kender man hinanden bedre, og børnene har ikke nogen grund til at råbe højt for at blive hørt.
• Vi har vores eget beboerhus – og også forsamlingshus, mindre kan ikke gøre det. Her er fællesspisning af og til om vinteren og ellers fester, møder, revyer og andet hele året rundt.
• Vi har en bus. Den kommer måske ikke så tit som i de større byer, til gengæld dytter chaufføren, hvis en af de faste kunder ikke står klar.
• Vi har købt vores købmandsbutik i fællesskab. Den er måske ikke så stor, men vi ejer den selv – og mangler vi noget på hylderne, kan det bestilles.
• Vi har et cafeteria. Vi har en flagstang, en kirke, en sommerfest, en høstfest, flere turistbusser, udflugter til både stranden og udlandet, en bogbus, en smedeplads, en tømrer, en rideskole og snart vores egne mønsterbeskyttede parklamper - det sørger vores udviklings- anpartsselskab for.

Nu spørger du måske. „Hvad koster det så at få del i alt det?“ Tja, det koster såmænd 50 kr. om året at være medlem af vores beboerforening.

Vi er ikke bare en anonym plet på landkortet, nej Nørager har skam også berømtheder fra „Stjerne for en aften“, fra Bamses venner og fra Guiness rekordbog.
• Vi har et stadion, hvorfra spillerne ofte bliver både Jyllands- og Danmarksmestre.
• Vi har selvfølgelig en hovedgade (i daglig tale kaldet singlegaden). Den er ikke så bred, men det gør ikke noget. Så kan vi bedre passe på hinandens huse. Vi følger nemlig med i hvad der sker – ikke fordi vi er nysgerrige eller sladrer mere end godt er – men det er nu rart, hvis nogen har brug for hjælp til noget.

Det er OK, når de unge holder fest i byen og spiller høj musik, de skal jo også være der.
Det er OK at have høns i baghaven.
Det er OK med lastbiler i bymidten. Købmanden skal jo have sine varer. Uden købmanden dør landsbyens sjæl. Oh.. lad det aldrig ske!
Landsbytossen er OK.
Heste i singlegaden er OK.
Rulleskøjter er OK.
Har du mest lyst til at passe dig selv her i byen, så er det faktisk også helt OK.
Det er OK at gøre grin med de andre til høstfest-revyen.
Og OK at synge falsk til dilettanten.

Hvad er så ikke OK i Nørager???
Tja....... at genere nogen andre! Det vil vi ikke ha’!
At prøve at indføre Janteloven her? – Det gider vi slet ikke være med til...
Hvad er så den specielle Nørager-ånd? Bortset fra vores sammenhold og fælles aktion, når nogen prøver at lukke vores købmand eller børnehave.

Måske „Kardemomme-loven“ kan sige det – den er oprindelig udformet for Kardemomme by af politimester Bastian (frit oversat):

DU MÅ IKKE PLAGE ANDRE
DU SKAL HJÆPE MED ET SMIL
MEN FORØVRIGT MÅ DU GØRE
HELT NØJAGTIG SOM DU VIL

Eller måske Halfdan Rasmussen kan sige det (frit oversat):
VI VIL ENES MED HINANDEN
OG OS SELV OG HA DET GODT

Kærlig hilsen fra en af tilflytterne i Nørager midtby

Forfatterens navn er kendt af redaktøren

Brug hjemmesiden

  • Alle er velkomne til at maile vedr. arrangementer og indlæg om aktiviteter, tiltag eller interessante ting, der sker i Nørager til redaktøren. Se også siden med Information
(Artikler og tekst er forfatternes eget ansvar og er ikke nødvendigvis et udtryk for hverken redaktørens, beboerforeningens, erhvervsdrivendes eller sponsorers holdning.)