Nørager Beboerforening indkalder til ordinær generalforsamling 2013
Lørdag den 9.2. fra kl. 10.00
i Nørager forsamlingshus
Kl. 9.30 er beboerforeningen vært
ved kaffe og rundstykker
I denne forbindelse har den samlede bestyrelse besluttet at indstille sit arbejde og træde af.
Den afgående bestyrelse fremlægger forslag til ny struktur. Formålet at skabe en mere nutidige rammer for beboerforeningens aktiviteter.
Følgende forslag stilles af den afgående bestyrelse:
Hovedbestyrelsen reduceres fra nuværende 7 til 3 personer.
Der tænkes opbygget en struktur bestående af selvstændige aktivitetsgrupper med tilknytning til hovedbestyrelsen som f.eks.:
1. Børnehavegruppen, Personer der samarbejder med Nørager Børnehave.
2. ”Husholderne”, Personer, der samarbejder om forsamlingshusets udlejning, drift og vedligehold ude som inde.
3. Festgruppen, bestående af personer, der tager sig af fester herunder Høstfest, Sankt Hans og sommerfest og andre.
4. Julegruppen, bestående af personer, der står for julens arrangementer som luciaoptog, julemarked, juletræsfest og byens juletræ og udsmykning.
5. ”Nørager News”, personer der samarbejder om presse, hjemmeside m.m. med det formål at oplyse og gøre byen synlig såvel indadtil som udadtil.
Der kan være anden, flere eller færre opdelinger. Tanker og forslag modtages!
Ønskes forslag på dagsordenen skal de være formand Bjarne Knudsen i hænde senest mandag d. 1/2-2013 evt. på mail
Vi ser frem til en spændende generalforsamling, og håber at mange vil møde op og deltage
Hent PDF og print – klik her eller på billedet ->
NØRAGER BEBOERFORENING