2014
18. august 2014
Vi får ny hjertestarter til byen
Kursus i brugen af hjertestarteren i dag mandag den 18. august kl. 19 - 20.30 ved Nørager Multihal !!!
Vi starter med overrækkelse af hjertestarteren og hjertestarterskabet. Derefter vil „Kunsten at redde liv”’s førstehjælpsinstruktør give et kursus i brugen af hjertestarteren. Vi opfordrer all til at deltage i dette GRATIS kursus, hvor der bliver gennemgået hvad man skal gøre hvis vi en dag får brug for vores hjertestarter. („Kunsten at redde liv” tilbyder også et 4 timers hjerte/lunge førstehjælpskursus for alle i byen, hvis dette har interesse.)
(Red.: Byens anden hjertestarter befinder sig foran L-Tek A/S, læs mere ->)
Sankt Hans bål
På „Fisker-farmen“, Munkhusevej 26, lørdag den 21. juni
OBS: Dato og sted !
Program
Kl. 17.00 Er grillen klar – medbring selv grillmad og dej til snobrød. Husk service og snobrødspinde.
Kl. 18.30 Starter motions banko.
Kl. 20.00 Tændes bålet.
Båltaler: Bente Hedegaard
På pladsen kan der købes Øl – Vand – Vin – Kaffe & Kage.
7. juni 2014:
Nørager Boldklub 60 års Jubilæum &
indvielse af Multihallen
Nørager Boldklub inviterer hermed til klubbens 60 års jubilæum samt indvielse af den nye Multihal
Lørdag den 7. juni 2014
Arrangementet indledes med
RECEPTION i Multihallen fra kl. 13-16
– alle er hjertelig velkomne.
Lørdag aften kl. 19 fortsætter festlighederne med fællesspisning, musik og dans til kl. 02.
Buffet fra Madxpressen og musikken leveres af Match Point. Pris: 195 kr.
Tilmelding til aftenfesten kan ske hos:
Min Købmand, Nørager samt i klubhusets cafeteria senest 1. juni.
Vel mødt til en festlig dag
på Nørager Stadion
Og husk gerne at flage på dagen. Til orientering er der en liste ved Købmanden, hvor det er muligt at være med i en gave til NBK.
Maj 2014
Storke ved Nørager
Her i første halvdel af maj havde vi besøg af 4 storke på Eskilsagre lige uden for Nørager. Historien forlyder, at de nok er sluppet ud et sted fra. Flotte er de.
Fra Lokalavisen lørdag den 22. marts 2014:
Multihalprojektet: Indvielse af Nøragers nye multihal i juni
Arbejdet med halprojektet skrider flot fremad, og der er ikke langt til målstregen.
Årets Landsby 2013, Nørager, kan om et par måneder tage et nyt vartegn i brug, der er blevet til med bidrag fra mange af landsbyens borgere.
Den ny multihal funkler ved indgangen til Nørager Stadion, og der er sat dato på indvielsen, lørdag 7. juni 2014.
Lokalavisen
Kom og slå katten af tønden
Fastelavnsfest
Fredag den 28. februar 2014 kl. 18.30 i Nørager forsamlingshus.
PRÆMIE til de bedst udklædte og til den pige og dreng, som slår katten af tønden.
Entré: 35 kr. for voksne og 15 kr. for ikke-udklædte børn.
Fra TV2OJ 17. januar 2014
Kurt kom forbi: Gert Johnsen
Nørager, som blev Årets Landsby i 2013 har en masse ildsjæle, der kæmper for at byen ikke visner og dør hen. En af dem er den 56-årige Gert Johnsen. Han er primus motor i mange af byens tiltag.
Erhverv i Nørager - se også topmenuen t.h.
Turistbusser
Så kører du flot og godt
– med sikkerheden i top
Kløvervangen 11, Nørager
8961 Allingåbro
Tlf.: 86 48 65 60
Fax: 86 48 65 11
E-mail:
Brug hjemmesiden