Til forsiden
  • NOERAGER slide 0 nisse1
  • NOERAGER slide 0 vintergraa lys
  • NOERAGER slide 0 vinter

Historie / fotos:

Munkhusevej 12, Karla’s hus


Længere nede på denne side er fotos fra Munkhusevej 12, Nørager.

Indtil for 2 årtier siden boede Karla og hendes mand i huset midt på hovedgaden, Munkhusevej 12. Huset er bygget i år 1900. Mest af marksten og cement.
   Karla var en driftig kvinde. Jeg husker, at hun havde telefon-møntautomat i baggangen og slikbutik i forgangen. Hun havde en symaskine, så når man skulle have lagt bukserne op eller syet en lynlås i, så klarede Karla også det.
   Karla var også telefonpasser. Manden lå vist en del på sofaen, for Karla klarede jo det hele så godt selv. Manden havde taxi i garagen (han holdt på gaden og dyttede indtil Karla kom og lukkede garagen op). Så havde han også cykel- og bilværksted i annekset og bil-grav (1 m3) i indkørslen !
   I udhuset var der gruekedel og vaskehus.
   Og mere kan man vel ikke presse ind på de få kvadratmeter grunden rummede !
   Men der var også de to bedste æbletræer at gå på rov i i hele Nørager, siger de gamle.

Det var hvad de gamle sagde...

Hilsen Mette Lotus.

Klik på foto collagen for at se en lidt større udgave i et nyt vindue.

Munkhuseevej 12, Karla’s hus